Tvangsfjernelse

Tvangsfjernelse betyder, at kommunen fjerner dit barn uden samtykke fra forældrene. Tvangsfjernelser har flere betegnelser, det kaldes også tvangsmæssig anbringelse eller anbringelse uden samtykke. Når kommunen mener dit barn skal anbringes, og du ikke samtykker til det, så skal sagen behandles i børne- og ungeudvalget.

Børne- og ungeudvalget

En sag om tvangsfjernelse behandles i et udvalg kaldet børne- og ungeudvalget. Det består af en dommer, 2 beskikkede medlemmer, 2 børnesagkyndige og en sekretær. Du har forskellige rettigheder i forbindelse med at dit barn tvangsfjernes.

Dine rettigheder

  • Støtteperson § 54
  • Se sagens akter/papirer
  • Gratis advokat
  • Partshøring
  • Samvær

Gratis advokat

Du har ret til gratis advokatbistand, når kommunen har meddelt, at de vil indstille til udvalget, at dit barn skal fjernes fra hjemmet. Du har også ret til at se alle sagens papirer.

I forbindelse med at din sag om tvangsfjernelse skal behandles, skal kommunen foretage en partshøring. De skal høre din og barnets holdning inden sagen kommer i udvalget. Et barn skal have egen advokat, når det er fyldt 12 år.

Når sagen skal for udvalget, har du ret til at udtale dig sammen med din advokat over for udvalget. Du vælger selv din advokat.

Ønsker du juridisk støtte vedr. tvangsfjernelse

Har du spørgsmål om tvangsfjernelser, samvær, gratis advokat eller ønsker du at klage over afgørelse, så er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan få en samtale om din og dit barns situation.

Kontaktinformation

Samvær

Når dit barn er blevet anbragt, har du som udgangspunkt ret til samvær. Det er kommunen, der i første omgang bestemmer, hvor meget samvær, du skal have med dit barn. Der kan f.eks. skønnes til en time om ugen, komme hjem i weekenden eller ferie.

Støttet samvær

Kommunen kan vurdere, at du skal have støtte på, når du har samvær med dit barn. Støttet samvær betyder, at der en børnesagkyndig til stede. Personen skal hjælpe med at guide dig som forældre i relationen til dit barn. Det kan f.eks være at lære at se barnets behov, læse signaler eller undgå at tale voksensnak, når barnet er tilstede. Det er typisk de emner kommunen vil lægge vægt på.

Overvåget / afbrudt samvær

Overvåget samvær betyder, at der er børnesagkyndig person til stede, som observerer og skriver ned i mens samværet foregår. Forskellen fra støtte til overvåget er, at støtten guider undervejs, hvorimod overvågeren kun observere og skriver ned.

Kommunen kan også vurdere, at samværet skal være afbrudt. Hvis kommunen vurdere afbrydelse eller overvåget samvær, skal det behandles i børne og ungeudvalget. Det er udvalget, der træffer afgørelse om dit samvær skal være overvåget eller afbrudt. Afbrudt samvær betyder, at du ser dit barn mindre en gang i måneden.

Hvor kan barnet blive anbragt

Et barn kan anbringes flere steder:

  • Plejefamilie
  • Socialpædagogisk opholdssted
  • Døgninstitution
  • Netværksanbringelse
  • Parallelanbringelse

Frivillig anbringelse

Den eneste forskel på frivillig og tvangsmæssig anbringelse er, at du samtykker til anbringelsen. Det er vigtigt, at du kun samtykker, hvis du virkelig mener, at det er det bedste for dit barn, at det er anbragt. Er du det mindste uenig, skal du ikke samtykke. Nogle kommuner lokker med mere samvær, hvis du samtykker. Du har ret til en objektiv vurdering vedrørende samvær uanset frivillig eller tvang.

Hjemgivelse

Dit barn skal hjemgives, når målet for anbringelsen er opnået. Det er sjældent, at kommunen hjemgiver af sig selv. Det er derfor vigtigt, at du hele tiden holder kommunen op på de mål, de har stillet op for dig, så du kan arbejde med dem og opnå en hjemgivelse.

Hjemgivelse kan du også selv bede om. Sagen må dog ikke være i gang ved børne- og ungeudvalget, ankestyrelsen eller byretten. For at kommunen vil se på hjemgivelse kræver det, at der er sket væsentlige ændringer i sagen.

klage

Du kan klage over afgørelsen fra børne- og ungeudvalget, hvis afgørelsen ikke går din vej. Klagen sendes til ankestyrelsen. Ankestyrelsen er næste instans, der behandler din sag om tvangsfjernelse. Som din advokat hjælper jeg dig med at klage.

Som din specialist rådgiver jeg dig i, hvilke klagemuligheder du har og hvornår og hvordan, der skal klages.

Efter sagen har været i ankestyrelsen kan man bede ankestyrelsen indbringe sagen for retten. Den vil blive indbragt for byretten i anbringelseskommunen.

Der er altså 3 instanser i sager om tvangsfjernelse:

  • Børne- og ungeudvalget
  • Ankestyrelsen
  • Byretten


Som udgangspunkt kan sagen ikke indbringes for landsretten. I helt sjældne tilfælde hvor der ikke ligger fortilfælde kan man få prøvet sin sag i landsretten. Det er som udgangspunkt sager, hvor juraen ikke er korrekt anvendt.

Det siger klienterne

”Uden dig som advokat havde vi aldrig opnået det resultat” Hilsen Line, Kalundborg

”Tabitha går ind i sagerne på en helt anden måde end vi har oplevet tidligere. Det er tydeligt at hun brænder for området” Anette og Klaus, Odense

”Tabitha tager sig god tid til at lytte og man føler virkelig at hun forstår én” Magnus, Middelfart.

Advokat Tabitha Anhøj
cand.jur.

Det vigtigste for mig er at være i øjenhøjde med folk. Respektere hver enkelt menneske for den de er. Jeg yder gerne en ekstra indsats, så du føler dig set og hørt i din sag. Din sag er det vigtigste for mig!

Vi benytter cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på hjemmesiden.